Ledertilmelding - Nordisk Adventure Race | Spejderne


Ledertilmelding - Nordisk Adventure Race

09-07-2026 00:00 til 16-07-2026 23:55

Skal du være leder på Nordic Adventure Race?

Hvad er det?

Til sommer drager vi mod Norge på Nordic Adventure Race, et adventureløb som vi kender det for 13-17 årige fra hele Norden. Til det søger vi også efter 18+ ledere og stab der kunne tænke sig at give en uforglemmelig oplevelse til de unge nordiske deltagere, samt tilbringe en uge i det fantastiske norske natur.

Nordic Adventure Race er baseret på de danske spejderløb. Her dyster de i patruljer samlet på tværs af de nordiske lande i klassiske spejder-decipliner, adventure aktiviteter, og udfordringer. Deltagerne vil blive testet i fysisk og psykisk styrke, samarbejde og problemløsning undervejs, mens de får en uforglemmelig og spændende oplevelse i de Norske fjelde. Som et ægte spejderløb får man point undervejs og til sidst kåres der en vinder.

Årets tema:

Årets overordnede tema er eventyr, med særlig inspiration fra klassiske norske folkeeventyr med Askeladden, Trolde, Nøkken og Huldra.

Hvem er det for?

Som 18+ vil du kunne tilmelde dig som leder eller stab, ved tilmelding kan du få lov at ønske deltagelse som leder eller stab, men det kan ikke garanteres at man kan få sit ønske opfyldt, da der er et begrænset antal pladser til hver opgave. Derudover kan det heller ikke garanteres at man bliver leder for nogle man kender, da patruljerne bliver lavet af planlægningsteamet og blandet på tværs af de nordiske lande.

  • Som leder vil du følge og støtte patruljen
  • Som stab vil du hjælpe og støtte undervejs med opgaver, setup og afholdelse af løbet

Kunne du tænke dig at være deltageransvarlig for de danske deltagere?

Vi søger to der kan være ansvarlige for billetter og deltagere, være den danske delegations kontaktperson før og under arrangementet, og sikre at alle deltagere kommer godt ud og hjem fra Norge. Hvis det er noget du kunne se dig selv hjælpe med må du meget gerne krydse det af i din tilmelding, så kan vi tage kontakt til dig hvis der er behov.

Vi kan ikke love at du vil blive kontaktet eller at du bliver deltageransvarlig.

Tilmelding:

Du skal være fyldt 18 under løbet ( født 10.7.2008 eller tidligere)

Første rate: 960 kr. - betales ved tilmelding

Anden rate: 2.000 kr. - betales senest d. 3 april (pris kan ændre sig når vi kender præcise antal deltagere)

Her er inkluderet:

  • Forplejning under løbet
  • Mærke
  • Aktiviteterne
  • Noget af det fornødne fællesgrej
  • Fællestransport til og fra København-Oslo - transport til og fra mødestedet i København er ikke inkluderet
  • Vilde oplevelser

Der er fælles transport til og fra løbet. Fællestransporten starter og slutter i København og som leder eller stab vil du blive bedt om at være medansvarlig under enten ud- eller hjem-transporten.


Pris

Pris: 960,00

Pladser

Antal pladser: 10
Ledige pladser: 10

Hvor

Nordisk Adventure Race
Oslo
Norge

Hvornår

Fra 09-07-2026 00:00
Til 16-07-2026 23:55

Arrangør

Spejderne
Mathilde Søgaard
msh@pigespejder.dk